En kreds af biologer, nogle af dem mine gode kolleger og tidligere samarbejdspartnere, skrev kronik i Politiken den 24. august 2019 med en opfordring til at redde bierne. En meget vigtig opfordring, og det er godt at bringe frem, da det allerede er et problem flere steder i verden, at der er en katastrofal mangel på insekter, og ikke kun de arter der er nødvendige til at bestøve frøafgrøder, bærbuske og frugttræer. Som væsentligt tema blev det desuden fremhævet at der kunne være konkurrence mellem honningbier og vilde bier, og at for mange honningbier sat ud i stader i naturen kunne begrænse levemulighederne for de vilde bier, af hvilke vi har 292 arter i Danmark.
Det er et vigtigt problem at rejse, og kronikørerne argumenterer flot for hvordan man kan bruge honningbierne som bestøvere, uden at det bliver et problem for de vilde bier. Men selvom det er vigtigt at påpege dette problem, og give anvisning til dets løsning, er det ikke kun honningbierne der er et problem, men der er et fælles problem der er større – nemlig den generelle, verdensomspændende nedgang i antallet af insekter, ikke kun for bier men også for sommerfugle, biller og andre insekter.
Nedgangen i mængden af insekter er en trussel mod bestøvning af frugttræer og –buske og af markafgrøder som raps og kløver. Det er et økonomisk og forsyningsmæssigt problem for mennesker. Men udviklingen af frugter og frø er også af betydning for de insekter der lever af disse, og såvel insekter som planter med frugt og frø er af betydning for eksistensen af dyr og fugle. Altså er de bestøvende insekter af basal betydning for hele økosystemet – kort fortalt. Derfor er det vigtigt at beskytte hele insektfaunaen, og det er her min kommentar kommer ind.

Oversigtsartikel fra 2019
Den globale reduktion i antallet af insekter er påvist i en oversigtsartikel fra april 2019 i tidsskriftet Biological Conservation. Blandt de artikler der indgår i oversigten er også den artikel fra 2017 som kronikørerne omtaler, der viser en nedgang på 75% af biomassen af flyvende insekter i Tyskland i løbet af 27 år, en nedgang på 2,8% om året. Men ikke kun Europa er hårdt ramt af nedgangen. En nyere artikel fra regnskoven i Puerto Rico viser tilsvarende en nedgang i biomasse af leddyr, herunder specielt insekter som fx bier og myrer, på mellem 78% og 98% over en 36-årig periode svarende til mellem 2,2% og 2,7% af biomassen. Parallelt med denne nedgang kunne man se en nedgang i mængden af fugle, frøer og firben, som alle er afhængige af leddyrene som deres vigtigste fødegrundlag.
I artiklen gøres der rede for hvilke faktorer der er af betydning for insekternes trivsel. Her er tabet af egnede levesteder en af de vigtigste årsager til nedgangen i mængden af insekter, foruden den forurening af deres levesteder der skyldes brugen af pesticider. Konkurrence fra introducerede arter og nye patogener – altså sygdomsfremkaldende organismer – er også af betydning for deres overlevelsesevne, og endelig nævnes også klimaforandringerne.

Tab af habitater
En af de mest afgørende faktorer for tabet af insekter er tabet af egnede habitater – naturforarmelse. Det går især ud over specialisterne, altså de insekter der er afhængige af specielle biotoper og særlige fødeplanter. Undersøgelser fra Sverige og Finland viser, at det især drejer sig om sommerfugle og natsværmere, der er afhængige af specielle planter og knyttet til næringsfattige biotoper, mens generalister, der kan leve flere steder og af mange forskellige plantearter, kan være gået frem i antal. Danmarks Naturfedningsforening og Landbrug og Fødevarer har i fællesskab foreslået en omlægning af lavtydende landbrugsjord til naturområder, der netop tilgodeser disse problemer. Dette burde realiseres snarest!
En anden vigtig årsag skal findes i den forurening der skyldes brugen af syntetiske pesticider og kunstgødning, som jo også er den største trussel mod grundvandsreserverne, og dermed drikkevandet. Det gælder jo også i Danmark. Det kan kun modvirkes ved ændret dyrkningspraksis i landbruget med reduceret brug af disse midler, og som ovenfor nævnt en reduktion af landbrugsarealet. I en amerikansk artikel fra 2018 kunne et forskerhold fra Texas vise at bier, der var udsat for glyfosat, havde en nedsat bakterieflora i tarmen, og deres immunsystem var dermed mindre effektivt til at hindre infektioner, med større dødelighed som resultat. Selvom der blev brugt store doser i forsøget, er det uomgængeligt, at glyfosat kan påvirke immunsystemet hos bierne, både hos de vilde og hos honningbierne.

Reduceret immunforsvar hos bier efter indtag af glyfosat
Glyfosat virker ved at blokere for dannelsen af et af de centrale enzymer i planters biosyntese, den der fører til dannelsen af de livsnødvendige plantefenoler. Samme enzymsystem er til stede hos en del bakterier, men ikke hos alle. Det er derimod ikke til stede hos dyr, og derfor er glyfosat opfattet som harmløst for dyr, og markedsført som sådan. Men i eksemplet med honningbierne var det ikke biernes eget enzymsystem der blev ramt, men enzymsystemet hos nogle af de bakterier, der er til sted i biernes fordøjelseskanal. Forskellige bakteriestammer reagerer forskelligt, hvilket medfører en variation fra bi til bi, idet ikke alle bier har samme bakterieflora. Det giver forskellig grad af omsætning af føden, og dermed forskellig udnyttelse af den optagne føde, og i sidste ende forskel i bierne tilvækst og overlevelse. Og mange bier tåler tydeligvis ikke glyfosat. Artiklen er publiceret af Motta og medarbejdere i PNAS 2018.

Nedsat orienteringsevne hos bier under påvirkning af glyfosat
En anden undersøgelse kunne påvise en nedsat orienteringsevne hos bier der havde indtaget subletale – altså ikke-dødelige – doser af glyfosat i en sukkernæring. Tre grupper af arbejderbier blev udsat for en stigende koncentration af glyfosat, og sammenlignet med en kontrolgruppe uden tilsat glyfosat. Bierne blev sluppet ud og skulle nu finde tilbage til deres velkendte bistade. De bier der havde fået glyfosat var længere tid om at finde tilbage, og fløj lange omveje undervejs.
Bier lærer hurtigt at finde hjem, og de samme bier blev sluppet fri en gang til fra samme sted 460m fra bistadet. Det var tydeligt, at de bier der ikke havde fået glyfosat nu var hurtigere hjemme, mens de behandlede var længere tid om af finde tilbage med store loops ad snørklede omveje. Konklusionen var klar. Bier der udsættes for glyfosat har ringere overlevelsesevne, og er dårligere arbejdere for bifamilien fordi de er længere tid om at komme hjem med nektar til bistadet. Det svarer til den virkning, man tidligere har påvist hos bier udsat for neonicotinoider.
Man kan spørge sig hvordan bier kan blive udsat for glyfosat under naturlige forhold. I dette forsøg var de jo blevet fodret med små doser af stoffet. Kulturplanterne er gjort tolerante overfor glyfosat så det er til stede efter sprøjtning, uden at det skader planterne, også i den nektar bierne henter i blomsterne. Men bier trækker ikke kun på kulturplanterne. De vilde planter i omgivelserne er nok så vigtige fødekilder, og her kan der også være sprøjtet med det resultat, at der er glyfosat i planterne. Det er blevet vist i grelt eksempel fra Karise i Danmark, hvor der var nedsivning af glyfosat fra en plads for haveaffald.

Neonicotinoider og bier
Et langt større problem for honningbierne er brugen af neonicotinoider til insektbekæmpelse. Imidacloprid er et af de kritiske neonicotinoider, som virker ved at ramme insekternes nervesystem. Det bruges til at bejdse frø, så planterne er beskyttet mod insektangreb efter spiring. Det findes altså overalt i planten, og er et såkaldt systemisk pesticid. Men udover at ramme de skadelige insekter der ellers ville angribe kulturplanterne, har det også virkning på de nyttige insekter. For humlebier der besøger de sprøjtede planter er der den uheldige bivirkning at der udvikles færre humlebidronninger, så bestanden af humlebier efterhånden falder. For honningbier påvirker det deres retningssans, så det bliver svært for bierne at finde hjem til bistadet, ligesom det var tilfældet med glyfosat. Det kan føre til sammenbrud for hele bifamilien – det der betegnes Colony Collapse Disorder (CCD), et velkendt fænomen for alle der holder bier.
Det er vedtaget i EU at standse brugen af disse midler, netop fordi de påvirker biernes orienteringsevne. Men Danmark har stemt imod, så det er muligt for de enkelte lande at give dispensation til fortsat brug. I Danmark er det således stadig tilladt at bruge midlerne til behandling af sukkerroefrø, men ikke til raps.
Insekterne er også påvirket af konkurrenceforhold de udsættes for i form af nye patogener og introducerede arter, forhold der kan modvirkes ved bevaring  og etablering af store naturområder med biologisk diversitet. Til denne kategori hører det problem der rejses i Politikens kronik af de 22 biologer, at en stor bestand af honningbier kan være begrænsende for livsvilkårene for de vilde bier, et problem der måske kan løses eller reduceres ved tiltag som nævnt ovenfor med omlægning af driften af marginaljorde.
Oversigtsartiklen nævner som en sidste årsag til artsnedgangen blandt insekter, de klimaforandringer der især rammer tropiske områder, men som i fremtiden også vil kunne blive af betydning under danske forhold.

Stop for salg af Roundup og andre sprøjtegifte
Politikens kronik sluttede med en oversigt over, hvad man kan gøre for at lette det pres, der er på bier og andre bestøvere – en national strategi – med fem punkter: sikre levesteder for insekter, begrænset brug af sprøjtemidler, undgå overgødskning, sikre en varieret flora, og være opmærksom på at honningbier ikke tager pladsen for de vilde bier. Alt sammen såre godt, bortset fra at der mangler forslag til konkrete tiltag.
Det er her min kommentar kommer ind. Sammen med andre har jeg fremsat et konkret borgerforslag om et øjeblikkeligt stop for salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til brug i private haver og på offentlige arealer. Hvis forslaget kan blive vedtaget, vil det give politikere i kommunerne et stærkere værktøj til at stoppe brugen at sprøjtemidler på Kommunens arealer, som mange gerne vil, og det sender et klart signal til haveejere, at man ikke skal bruge sprøjtemidler. Det ville under alle omstændigheder være en win-win situation, hvor man både får et rent miljø, større naturområder til rekreative formål og ikke mindst en bedre beskyttelse af grundvandet.
Lørdag den 7. september, kunne DR fortælle om nedsivning af glyfosat fra en bunke haveaffald på en affaldsstation i Karise. Når der kan vaskes glyfosat ud fra en bunke haveaffald, kan det kun skyldes en overdreven brug af stoffet i private haver. Her er brugerne for det første ikke uddannet til at håndtere midlerne, og for det andet har de ikke en økonomisk interesse i at begrænse brugen, som det sker i landbruget. Man bruger bare løs. Stop det!

Støt borgerforslaget

I de samme indslag i DR fortalte man, at over halvdelen af adspurgte mennesker anbefalede et forbud mod Roundup og lignende sprøjtemidler. Danmarks Naturfredningsforenings præsident agiterer kraftigt for at Danmark følger Østrigs eksempel og standser salg af glyfosat. Også i Tyskland er der politisk vilje til at standse salget. Så jeg opfordrer alle i Danmark til at også at støtte initiativet ved at skrive under på borgerforslaget om øjeblikkeligt stop for salg af Roundup og andre sprøjtemidler til brug i private haver og på offentlige arealer: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-03079.
Det kunne jo være et første skridt til helt at slippe for både glyfosat og neonicotinoider.

Per Mølgaard, lektor emeritus, Københavns Universitet, per.molgaard@sund.ku.dk