Høringssvar til Rudersdal Kommunes Strategi for Biodiversitet 2025

Vi vil indledningsvis gerne rose Rudersdal Kommune for at udarbejde en samlet strategi for biodiversitet. Strategien viser en forståelse af, at biodiversitet er et grundlæggende vilkår for et sundt samfund, og at naturkrisen skal tages alvorligt. Vi værdsætter også, at strategien lægger op til et bredt samarbejde mellem borgere, erhvervsliv, foreninger, skoler og kommunen selv. Det giver ejerskab og styrker indsatsen.

Samtidig er det positivt, at borgmester Ann Sofie Orth og udvalgsformand Court Møller tydeligt har markeret, at vi har en pligt til at handle. Naturkrisen er her og nu, og vi ved, at mangfoldigheden af arter i Danmark fortsat er i kraftig tilbagegang. Det er derfor ikke nok at tale om at bevare det, vi har – vi skal forbedre og genskabe. Der skal handles.

Folketinget arbejder i øjeblikket på en ny natur- og biodiversitetslov, der vil sætte bindende rammer for beskyttelsen af natur og vandmiljø i Danmark. Når loven træder i kraft, skal Rudersdal Kommunes biodiversitetsstrategi tilpasses, så den lever op til de nye krav. Men naturen kan ikke vente – tiden går, og der vil altid være grunde til at udskyde handling. Det forøger skaderne for natur og mennesker og fordyrer oprydningen. Derfor må arbejdet fortsætte allerede nu, uanset lovproces og kommunalvalg. Følg hellere et nyt princip: Gøre lidt for meget for naturen end endnu en gang at gøre for lidt.

1. Strategiens ambitionsniveau og ressourcer

Vi ser en risiko for, at strategien er for uforpligtende, hvis målene alene er at “fastholde kvaliteten” i naturområderne. Mange økosystemer i Rudersdal er allerede under markant pres. Hvis vi blot fastholder niveauet, vil kvaliteten reelt fortsat falde, fordi påvirkningerne fra bl.a. spildevand, klimaændringer og næringsstofbelastning allerede og flere år frem presser naturen til det yderste, selvom vi stoppede påvirkningen idag. Arealanalysen (bilag A) Giver et skræmmende billede af naturtilstanden og naturværdierne i de kommunalt ejede arealer: Godt 300 arealer har lav eller middel bioscore – kun ét areal har høj bioscore.

Eksempler:

• Småskove og kratområder er levested for bl.a. nattergal, rødhals, flagermus og et væld af insekter. Hvis ikke de aktivt plejes og udvides, vil de langsomt miste deres værdi.
• Enge og overdrev, som i dag rummer sjældne sommerfugle som blåfugle og perlemorsommerfugl kræver kontinuerlig pleje gennem græsning eller slåning – ellers gror de til.
• Kommunens moser og vådområder, fx ved Sjælsø, har stor værdi for truede arter som butsnudet frø og stor vandsalamander, men alle arter trues af næringsstofudledning og ændret hydrologi.

Derfor bør kommunen eksplicit forpligte sig til forbedring af naturtilstanden – ikke blot fastholdelse. Og dette kræver øgede ressourcer: Finansiering og tilføjelse af øget faglig og mandskabsmæssig kapacitet.

Strategien nævner Brandmandsmetoden som hjælpeværktøj, men det er ikke nok at nævne den. Brandmandens lov nr. 2 er tydelig: man må aldrig blot fastholde – man skal forbedre. Dette er også biologisk nødvendigt. Naturen er i tilbagegang, og derfor kræves aktiv indsats for at vende udviklingen.

Hvis Rudersdal Kommune virkelig vil bruge brandmandsmetoden som ledetråd, skal det tydeligt fremgå, at målet er at forbedre økosystemerne, øge biodiversiteten og genskabe naturværdier.

I Planstrategien fra 2024 indgår at kommunen skal ” Udarbejde en biodiversitetsplan, der har til formål at sikre bedre forhold for flora og fauna” og i maj 2025 udtalte borgmesteren i forbindelse med regnskabet for 2024, at der nu skulle arbejdes på en biodiversitetsplan. MEN nu har planen ændret navn til en mindre forpligtigende biodiversitetsstrategi, som ikke indeholder en handleplan og økonomi.

Det betyder at strategien skal udbygges med en handleplan, der tydeligt angiver mål for den fremtidige biodiversitet, hvilke midler der skal anvendes samt præcise tidspunkter for hvornår målene skal være opfyldt. Hvis ikke dette ekstra led medtages, kan strategien stå som et katalog over mange gode ønsker som vi ikke kan være sikker på bliver gennemført.

2. Manglende overholdelse af gældende lovgivning

Kommunens nuværende praksis rejser en række juridiske problemer i forhold til gældende lovgivning. For det første forpligter EU’s Vandrammedirektiv kommunerne til at sikre, at alle søer og vandløb opnår mindst “god økologisk tilstand” senest i 2027. De nuværende forhold viser, at dette krav ikke vil blive nået uden markante ændringer.

Endvidere tilsiger Lov om spildevandshåndtering, at spildevandet skal renses effektivt. Kommunens renseanlæg og overløbsbygværker fjerner ikke miljøfremmede stoffer som PFAS og andre problematiske kemikalier, hvilket udgør en klar overtrædelse af både national og EU-retlige krav.

Efter miljøbeskyttelsesloven § 5 har myndighederne pligt til at forebygge forurening, men overløb fra kloaksystemet og utilstrækkelig rensning indebærer netop det modsatte. Også efter naturbeskyttelsesloven lever kommunen ikke op til forpligtelsen til at beskytte fredede områder og tilstanden af vandmiljøet, idet enhver forringelse af naturens tilstand i fredede områder strider mod lovens formål. Endelig konstateres, at der i flere tilfælde mangler gyldige udledningstilladelser til overløb fra spildevandssystemet, hvilket er en direkte lovovertrædelse.

For at bringe biodiversitetsstrategien i overensstemmelse med gældende lovgivning må Rudersdal Kommune sikre, at alle udledninger er lovlige og behørigt tilladte, opgradere spildevandsrensningen til at fjerne miljøfremmede stoffer, og iværksætte konkrete indsatser, der reelt kan bringe søer og vandløb op på “god økologisk tilstand” inden 2027. Samtidig skal kommunen aktivt forebygge forurening i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven og leve op til formålet med de gældende fredninger. Det kræver en klar plan, økonomiske prioriteringer og samarbejde med relevante myndigheder, så lovgivningens krav ikke blot omtales, men faktisk efterleves.

3. Rent vand som fundament for biodiversitet

Søer og vandløb er en central nøgle til biodiversiteten i kommunen. Rent vand er en forudsætning for alt andet liv: Fisk, fugle, insekter, planter og padder. Når vandmiljøet forringes, kollapser hele fødekæden.

Eksempler:

• Vandløb med god økologisk tilstand kan rumme arter som ørred, elritse og vandinsekter (fx vårfluer og slørvinger), som igen er føde for isfugl og flagermus. Når vandet er næringsbelastet eller fyldt med miljøfremmede stoffer, forsvinder disse arter.
• Søer med for høj næringsstofbelastning bliver uklare, domineret af alger og mister undervandsvegetation. Dermed mister de levesteder for arter som vandnymfer, blishøns og krikænder.
• Flere af kommunens søer, bl.a. Birkerød Sø, Sjælsø og dele af Furesø, er allerede i kritisk tilstand og er sundhedsmæssigt risikable at bruge til rekreative formål.

Kommunen skriver, at målet er, at søerne skal være i god økologisk tilstand. Det er fint – men tidshorisonten for løsningsmodellerne er alt for lange.  F.eks. varer det mindst 30 år fra ”første spadestik” før separatkloakering er implementeret. Det er for lang tid. Økologisk set vil flere af søerne være døde længe inden.

Der er derfor brug for en hurtig indsats:

• Opgradering af rensningsanlæggene, så de kan fjerne miljøfremmede stoffer som PFAS, medicinrester og mikroplast, ud over næringsstoffer.
• Opsamlingsbassiner, som både kan tilbageholde og klimasikre for regnvand ved skybrud og tilbageholde forurenende stoffer, så de ikke skylles direkte ud i naturen.
• Specifikke redningsplaner for de mest belastede søer, så vi kan forhindre deres kollaps.

4. Sammenhæng og plads til naturen

Biodiversiteten i kommunen er også truet af, at naturområderne er små og isolerede. Mange arter har brug for sammenhængende levesteder for at kunne overleve.

Eksempler:

• Insekter som dagsommerfugle kan kun overleve, hvis der er korridorer af blomstrende arealer mellem større naturområder.
• Fugle som rød glente og musvåge kræver store, sammenhængende landskaber for at finde føde.
• Pindsvin og padder har svært ved at sprede sig, når naturområderne er adskilt af veje og bebyggelse.

Kommunen bør derfor fortsætte og udbygge arbejdet med at skabe grønne forbindelser mellem naturområderne, ved at udlægge flere blomstrende vejrabatter, naturvenlige hegn, små vådområder og vildtværn ved veje.  Fokus bør især være på større økologiske korridorer ved f.eks. området nordøst for Rudeskov.

Afslutning

Vi anerkender, at arbejdet med biodiversitet er komplekst og kræver store investeringer. Men vi ved også, at konsekvensen af ikke at handle er, at arter forsvinder, økosystemer bryder sammen, og naturressourcer og rekreative værdier forringes for kommende generationer.

Derfor må Kommunalbestyrelsen have modet til sikre en finansiering, der matcher opgaven – fx ved at justere spildevandstakster eller afsætte flere øremærkede midler i budgettet.

Strategien er et vigtigt skridt, men den skal følges op af konkrete handlingsplaner, tydelige mål og en hurtigere indsats, især på vandmiljøområdet. Hvis Rudersdal lykkes med dette, kan kommunen blive et forbillede for, hvordan en kommune aktivt kan bidrage til at løse biodiversitetskrisen.

Danmarks Naturfredningsforening vil meget gerne bidrage og støtte arbejdet med at sikre en stærk og samlet biodiversitets indsats i Rudersdal Kommune. Vi stiller os til rådighed med faglige indspil, frivilligt arbejde og opbakning til konkrete indsatser. Samtidig foreslår vi, at kommunen etablerer et partnerskab om natur og vandmiljø mellem kommunen, erhvervslivet og relevante NGO’er. På den måde kan vi i fællesskab tage ansvar og finde løsninger på den store og komplekse opgave, det er at beskytte og genoprette natur og vandmiljø i kommunen.

På vegne af bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening Rudersdal,
Steen Ussing (Formand) og Marianne Viskum Olesen