I år fejrer Danmarks Naturfredningsforening 100 året for Danmarks første naturfredningslov. Det markerede DN Rudersdal med en cykeltur gennem de sammenhængende fredede landskaber, der omgiver vores byområder.

Turreferat
Vejrudsigten lød på regn og blæst – men det afholdt ikke 25 friske Rudersdal borgere fra at stille op til en guidet cykeltur gennem vores fredede områder. De fik en herlig tur – en enkelt regnbyge og ellers perfekt cykelvejr.

Vi bor i en kommune, der har en kæmpestor naturkapital – lige uden for døren, og på turen fik vi den ene flotte oplevelse efter den anden: Fra skovens søjlehal i nærmest nationalromantisk stil, til små søer og stille moser med en uendelig ro. Flotte udsigter fra Høje Sandbjerg (desværre lidt diset på dagen) og det lange kik fra Åsebakken ud over Sjælsø. Kan vi forlange mere...

Kort sagt – der er al mulig grund til at markere 100 året for den første fredningslov fra 1917, den har lagt har lagt grunden for at vi stadig kan opleve ægte og righoldig natur lige rundt omkring os.

Vi kan i dag cykle eller gå gennem sammenhængende, fredede områder kommunen rundt – det er et privilegium.

Karsten Ive

Program - Kort med rute - Oplevelser på turen