Gå til indhold

Affaldsindsamling

Affaldsindsamling
  • Affaldsindsamling
  • 04. april 2017

Naturen som skraldespand – alene i Rudersdals grønne områder blev der samlet over 400 kg affald!

Omkring 30 aktive borgere i Rudersdal deltog søndag 4. april i DN’s årlige affaldsindsamling rundt om i naturen. I ugen op til var mange af kommunens skolebørn på banen. Indsamlingen var tilrettelagt i tæt samarbejde med kommunen.

Resultatet var dobbelt så godt, eller dobbelt så dårligt, som sidste år, da det jo også kan indikere, at der smides mere affald.

”Jeg er glad for, at vi har samlet så meget affald ind, som tilfældet er, da det vidner om, at mange har taget ansvar, men samtidig viser det jo også, at der stadig bliver smidt for meget affald i naturen” siger Court Møller, formand for Miljø- og Teknikudvalget.

Udvalgsformanden var selv aktiv på Kongevejen i Holte og slæbte to sække ind på pladsen foran rådhuset, hvor mængden af affald blev gjort op.

Indsamling tre steder

Der blev gået til opgaven med stort engagement ved Bistrup Trafikplads i Birkerød, Skodsborg Station og ved rådhuset i Holte.

Miljø, affald og adfærd blev ivrigt diskuteret, mens et righoldigt udvalg af affald blev samlet op og smidt i poser Blandt de mere eksotiske genstande var en strandet rollator og nogle halvfyldte flasker spiritus, der blev samlet op, tømt (i græsset) og afleveret i en flaskecontainer.

Og et hjertesuk til Naturstyrelsen

En af grundene til at der bliver smidt mere affald i naturen er, at de pæne træbeklædte affaldsstativer der fandtes rundt omkring i skovene ikke længere findes. For at spare tid og penge har Naturstyrelsen i al deres visdom nemlig sløjfet disse. Ironisk nok koster det blot dobbelt så meget arbejde, når affaldet i stedet skal samles op fra alle de steder, hvor folk i mangel af bedre har smidt det.

Todo
Todo
Todo