Fuglene i Vaserne

Vaserne maj 2019

Tekst: Per Mølgaard. Foto: Leif Bolding

Det er et spørgsmål vi ofte bliver stillet i DN Rudersdal, og som vi også selv har undret os over de seneste år. Det har været svært at kalde turen i Vaserne for en ’nattergaletur’ som man kunne tidligere.

Ingen var bedre at stille dette spørgsmål til end Christian Rørdam, der har fulgt fuglelivet i Vaserne mere tæt end de fleste. Det holdt han et meget spændende foredrag om i forbindelse med årsmødet i DN Rudersdal den 20. november 2018.

Christian Rørdam er biolog og har noteret ynglefugle i Vaserne siden 1975. Han er aktiv i Fugleværnsfonden, og arbejder bl.a. med administration af de arealer, der er støttet af Åge V. Jensens fond, herunder altså også Vaserne. Christian har i mange, mange år haft et hold på Aftenskolen med naturvandringer og naturrejser, et hold der gerne er overtegnet længe før sæsonstart.

Foredraget var spækket med nyttige oplysninger. Først definitionen på en ynglefugl: en art betragtes som ynglefugl på stedet hvis den er set/hørt synge samme sted tre gange, ligesom naturligvis fugle på reden eller med føde i næbbet. En meget enkel definition, og med denne definition har han noteret en række arter i 1980’erne, og viste derfra nogle illustrative kort over udvalgte fuglearters fordeling i Vaserne på dette tidspunkt, og i dag.

Rørsanger vs. kærsanger
Således kunne Christian på et kort fra 1980 vise 41 rørsangere og 41 kærsangere ynglende i Vaserne. Besynderligt naturligvis at det var netop samme antal, men meget karakteristisk var de forskelligt fordelt på ynglepladserne. Rørsangerne var udbredt i rørsumpen langs Furesøen og omkring søen Brillerne nær Turistvej, mens kærsangerne forekom i krattet i det indre af området ved Vasestien og Bistruprenden (se kort Figur 1). Det er meget nært beslægtede arter, og derfor kan det synes ’fornuftigt’ at de ikke konkurrerer om pladserne.

Figur 1. Fordeling af rørsanger og kærsanger i Vaserne 1980.

Figur 2. Fordeling af nattergal og rødhals i Vaserne i 1980.

Nattergal vs. rødhals
På samme måde blev der registreret nattergale 44 steder, og rødhals 26 steder. De er begge jordsangere, kaldt sådan fordi de begge ruger på jorden. Rødhalsen synger fra en sidegren i et højt træ, nattergalen fra krat af store buske, meget gerne pil. Nattergalen var således i de åbne, våde områder af Vaserne med lav kratvegetation, mens rødhalsen var i Frederikslund Skov med de høje træer (se kort Figur 2).

Hvor mange fugle er der i dag?
Det er velkendt at nattergalen har svigtet Vaserne i de seneste år. Ikke kun i Vaserne, men over hele landet, er bestanden gået tilbage. Figur 3 viser det meget tydeligt. I 1980'erne blev det skønnet, at da der var flest, var der cirka 100.000 par nattergale i Danmark ved Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) årlige punkttællinger af landets fugle. I 2015 var der kun var omkring 20.000 par tilbage (DOF 2015 og Berlingske 27. maj 2016). Det er en voldsom tilbagegang, ikke kun i Vaserne men over hele landet, og der spørges naturligvis til årsager.

Figur 3. Forekomst af nattergal i Danmark i henhold til Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1976-2015 (DOF 2015). Bemærk at antallet i 1976 er sat til 100%. Det er altså en relativ mængde der vises. Se teksten for absolutte tal.

Hvordan er det gået med de andre fuglearter i Vaserne?
Det viste Christian Rørdam med DOF’s observationer, der fremgår af Tabel 1.

Tabellen er delt i en øvre og en nedre del. Den øvre viser de fuglearter der er gået tilbage, og det er i høj grad nogle af de arter man er opmærksom på, fx toppet lappedykker og grønbenet rørhøne. Lappedykkeren er en af de arter der har det sværest med den voksende bestand af mink i Vaserne. Minken er undsluppet opdræt til pelsavl og klarer sig fint i den danske natur. Det er næsten umuligt af fange dem i de opsatte fælder, og de er meget hårde ved fuglelivet.

Tilbagegangen for sangerne og for stæren er et billede på den generelle tilbagegang for de fuglearter der lever af insekter. Insektfaunaen har oplevet en voldsom tilbagegang i de seneste år. Det illustreres forskelligt. En meget visuel variant er at spørge bilister, hvor mange insekter de skraber af frontruden. Svaret er overraskende. Der er stort set ingen insekter at skrabe af ruden længere. Fra Tyskland foreligger en opgørelse der siger at i løbet af de sidste 25 år er biomassen af flyvende insekter reduceret med 75 %. Det er klart at det er blevet sværere for fuglene at få lige så mange unger på vingerne som tidligere, og det giver færre ynglepar året efter.

Andre arter har fremgang
Den nederste halvdel af tabellen viser de fuglearter der har haft fremgang i samme periode. Mest markant er fremgangen for skarv, der har en stor koloni i elletræerne vest for Olsens Sø i Vaserne. Mange træer er døde af fuglenes guano. Det ser voldsomt ud, og der er på landsplan fremsat ønske om at reducere bestanden. Hvis fuglene en dag forsvinder, skal der nok komme elletræer igen. Skarven er dog ikke kun til besvær. Så længe den er der, er den med til at regulere bestanden af fisk i søerne, specielt i Furesøen, til gavn for biodiversiteten blandt fiskenes byttedyr. Grågås er også gået markant frem, både på landsplan og i Vaserne; her måske mest som følge af åbningen af engene. Det er fornøjeligt at se at de trives så godt mellem de græssende dyr.

En lang række mere sjældne arter er dukket op i de seneste år, nok også på grund af udvidelsen af de åbne arealer. Det gælder fx vibe og dobbeltbekkasin, og i skoven med gamle elletræer er der korttået træløber og lille flagspætte, en af Vasernes specialiteter. Et enkelt år var der rødrygget tornskade og andre år engsnarre og plettet rørvagtel, og der er vel mulighed for at de kommer igen. Så nok går nattergalen tilbage, men vi kan glæde os over at andre arter er i fremgang til trods for – eller på grund af – naturpleje med rydning.

Forklaring på nattergalens svigt
En opsummering af årsagerne til nattergalens svigt i Vaserne forklares kun delvis ved den generelle tilbagegang i Danmark, som også rammer Vaserne. I det nærliggende øvelsesterræn i Høvelte er der stadig mange nattergale, så hvorfor ikke i Vaserne?

En anden generel forklaring på nedgangen er mangel på insekter som føde for nattergalen og de andre småfugle. Det store forbrug af sprøjtemidler til insektbekæmpelse er den væsentligste årsag, som må adresseres på nationalt og internationalt plan. Skadedyr som glimmerbøsser, trips og bladlus angriber landbrugsafgrøder, og deres kemiske bekæmpelse er en risiko for alle andre insekter der samtidig rammes. Det er en gentagelse af ’Det tavse forår’ som Rachel Carson skrev om i 1970’erne, hvor fuglene forsvandt fordi de selv blev forgiftet eller fordi deres livsnødvendige fødedyr var væk. DN arbejder for at reducere brugen af pesticider, ikke mindst i private haver.

De seneste års kratrydning har åbnet landskabet til glæde for mange, både fugle og mennesker, men har også reduceret mængden af mulige levesteder for nattergalen. Det er forbigående, når der sker genvækst af krattet, og et mere rullende skema for landskabsplejen ville hilses velkommen.

Græsning er en ny form for naturpleje i Vaserne. Det holder bjørneklo nede, og sikrer større botanisk biodiversitet. Men samtidig er det blevet svært for nattergalen at finde et beskyttet sted at bygge rede på jorden under buskene, når dyrene græsser helt ind til stammen. Afskærmning af buskopvækst med potentiel mulighed for redepladser vil kunne skaffe nogle af de gamle levesteder for nattergalen tilbage. Det vil ikke være nogen stor udgift at sætte et hegn om udvalgte krat.

Begge de sidste forslag er hermed givet til Vasernes Græsningslaug og til Rudersdal Kommune.

Tak
Vi skylder Christian Rørdam en meget stor tak for at stille sit store materiale fra foredraget til rådighed for denne artikel. Også stor tak til Niels Behrendt, Ole Larsen og Terje Seidenfaden som var Christian Rørdams ’medtællere’ ved opgørelsen i 1980.

Referencer
Fenger, M., T. Nyegaard & M.F. Jørgensen (2016): Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2015. Årsrapport for Punkt-tællingsprogrammet. Dansk Ornitologisk Forening.

Tabel 1. Uddrag af den tabel Christian Rørdam viste ved foredraget ved DN Rudersdals årsmøde 20. November 2018 baseret på dofbasen.dk